Traditionel Kinesisk Medicin
Traditionel Kinesisk Medicin er oprindeligt opstået
blandt taoistiske munke og shamaner i Kina tusinder af år før vor tidsregnings
begyndelse.
Traditionel Kinesisk Medicin er udviklet og nedskrevet på en tid hvor
åndelighed, shamanisme og magi hørte til dagens orden. Derfor undervises
der den dag i dag ved hjælp af billeder, historier og endog fabler,
der kan være svære for nutidens moderne mennesker at sætte sig ind i.
Mange mennesker har dog hørt om Yin-Yang og teorien om De fem elementer.
Men det er de færreste der helt har forstået hvordan man kan omsætte
det i praktiske fornuftige leveregler og helbredelse af sygdomme. I
den kinesiske teori har man ingen absolut rask tilstand, men kun et
utal af balancer (Yin/Yang), der hele tiden hele tiden forskydes i forhold
til hinanden. I løbet af døgnet forskydes balancen således fra hvile
til aktivitet og tilbage til hvile igen. I løbet af et år skal kroppen
kunne beskytte sig mod klimaet forskellige påvirkninger, hvorfor balancen
forskyder sig mellem forskellige funktioner i kroppen.
Når en balance forskydes, påvirker det samtidigt alle andre balancer
kroppen.